Byledet 22, Lellinge, 4600 Køge

Fantastisk smuk og idyllisk ejendom tæt på både natur og by

Velholdt og absolut indflytningsklar
Smukke og idylliske bygninger
Skøn have med masser af hyggekroge
Anneks med gode muligheder
Tæt på både by og fantastisk natur

Her er super velholdt og absolut indflytningsklar stråtækt idyl, på en fantastisk grund med smukt anneks, der supplerer hovedbygningen fantastisk og skaber skønne ”rum” i haven. Her er absolut ro og fantastiske naturoplevelser i nærområdet, og gåafstand til både indkøb og institutioner og en kort cykel- eller biltur til Køge centrum og stranden.

Pladsen indenfor er fordelt på en super planløsning, der udnytter kvadratmetrene optimalt. Hus og delvist annekset, har gennemgået en totalrenovering i 2011/2012 og i 2019 er alle vinduer udskiftet.

I stueplan byder hovedhuset på stue, køkken-alrum, entré og badeværelse. Førstesalen er fordelt på et stort, møblerbart repos og et værelse. Annekset har fyrrum, eget badeværelse, bryggers og et værelse i stueplan og førstesalen består af et godt, brugbart rum. Alle faciliteter fremstår yderst velholdte og lækre og istandsættelsen er foretaget med stor respekt for den landlige idyl, uden at gå på kompromis med kvaliteten.

Haven er skønt anlagt med flere flisebelagte terrasser, hyggekroge og hyggelig beplantning. Der hører desuden carport med plads til to biler til huset.