Tranholmsvej 7, 4600 Køge

Pænt og velholdt 1/2 dobbelthus på central beliggenhed

Helt centralt i Køge med nem og hurtig tilkørsel til motorvejen og i gåafstand til alt lige fra skoler, daginstitutioner og transport til et bredt udvalg af dagligvarebutikker, shopping og vandet, ligger dette skønne 1/2 dobbelthus og venter på nye beboere.

Pladsen indenfor er fordelt på to gode værelser, to stuer, bryggers med egen indgang, køkken, entré, badeværelse og en stor, lækker udestue med adgang til haven. Køkkenet er pænt og tidsløst indrettet i lyse træelementer og pæne hvidevarer i rustfri stål. Spisestue og stue ligger i åben forbindelse til hinanden og skaber et smukt, langt kig gennem hele huset og skønne lysindfald i de to rum. Badeværelset er indrettet med hvide fliser, vaskeskab og separat bruseniche.

Der hører i øvrigt en dejlig dobbelt carport til huset. Fra stuen er der adgang til husets lækre udestue med panoramavinduer hele vejen rundt. Udestuen er rummelig og har adgang til den sydvestvendte del af haven, som er dejligt vedligeholdelsesvenligt anlagt med praktiske flisebelægning. Forhaven er helt ugenert og består af en hyggelig plæne og et smukt, gammelt træ.

Senest solgte

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.