Denne velindrettede etplansvilla har undergået en løbende totalistandsættelse indenfor og fremstår i dag fuldkommen indflytningsklar, som en bolig med lækre og luksuriøse detaljer. Dette ses især i den oplagte forældreafdeling, som er tilbygget på huset i 2006, hvor husets største soveværelse er indrettet med stort klædeskab med skydelåger og har direkte adgang til det største af husets to badeværelser. Her er der indrettet med spa og masser af plads til at forkæle sig selv i den travl hverdag.
Huset byder desuden på to gedigne værelser, et ekstra badeværelse med brus, et dejligt spisekøkken med udgang til et stort, praktisk bryggers, to forskudte stuer i åben forbindelse med hinanden og begge med udgang til en stor, overdækket og afskærmet terrasse med indlagt vand.
I køkkenet er valgene faldet på tidsløse og stilrene løsninger i et lyst udtryk. En flot mosaik bryder det stilrene udtryk og fungerer samtidig som stænkplade på væggen bag induktionspladen. Hele huset fremstår yderst velholdt med flotte, gennemgående gulve, lækre faciliteter og lyse, indretningsvenlige rum.
Den overdækkede og afskærmede terrasse fungerer som et supplerende fællesrum og skaber flydende overgang mellem ude og inde.
Haven er nem, velholdt og hyggelig, anlagt med flere hyggekroge og terrasser. Grunden grænser op til åben natur, der munder ud i skovbrynet for fantastiske naturoplevelser lige udenfor døren. Huset ligger desuden i kort gåafstand til både skole og daginstitution og blot to minutters kørsel fra motorvejen.