EJENDOM TIL MODERNISERING
RUMMELIG 247M2 BOLIG
RØDSTENSVILLA MED EN GARAGE
GODT TILBUD TIL HANDYMANDEN
Er du på jagt efter et rummeligt hus med mange kvadratmeter og et stort potentiale? Denne rødstensvilla ligger på en dejlig grøn grund og byder på hele tre plan, så der er masser af muligheder, uanset om du har en stor familie, drømmer om hjemmekontor, teenageafdeling eller bare gerne vil have god plads omkring dig.
Huset er opført i klassiske røde mursten med tegltag og står på en overskuelig grund med have på begge sider. Her er rig mulighed for at indrette udelivet med solkroge, drivhus, græsplæne, terrasse og så ligger huset godt trukket tilbage fra vejen, så du får fred og ro i hverdagen.
Indenfor møder du et stueplan med en klassisk opdeling: Spisestue og opholdsstue ligger side om side og skaber et naturligt samlingspunkt i boligen. Køkkenet er i oprindelig stand, men her er potentiale til en moderne opgradering. Derudover byder etagen på 3 gode værelser. Gæstetoilet samt et badeværelse med både kar/brusebad.
1. salen byder på endnu 3 værelser samt et toilet, perfekt til børneafdeling, gæster eller hjemmearbejde. Der er også et lille disponibelt rum, der kan bruges til opbevaring eller walk-in-closet.
Kælderen rummer 3 gode disponible rum og et funktionelt bryggers, en oplagt løsning til vaskerum, opbevaring, hobby eller værksted.
Beliggenheden gør også huset interessant. Her er ca. 100 meter fra en 9-sporet folkeskole, og lige om hjørnet (ca. 50 meter) finder du idrætsanlæg, haller og en aktiv idrætsforening. Det hele ligger samlet, og der er desuden både daginstitution og SFO i området, så det hele glider nemt i hverdagen. Og som prikken over iet ligger indkøbsmulighederne tæt på, så man kan klare det meste i lokalområdet.
Boligen står i original stand og kræver en kærlig hånd, men rammerne er solide, og mulighederne er mange. Det er et hus med sjæl og plads til at skabe noget unikt, som passer til lige netop dine behov.
Her får du med andre ord en villa med mange muligheder, godt med plads og en planløsning, der kan tilpasses de fleste familiers hverdag.
Kontakt os allerede i dag og hør mere, vi glæder os til at vise dig rundt og fortælle om mulighederne
Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.